Arter og levesteder har værdi i sig selv. Arbejdet kan begynde med at beskytte det, der stadig findes, give et svækket levested ro til at komme sig eller ændre en praksis, der presser vand, jord eller artsliv. Hvilken handling der passer, kræver kendskab til stedets historie, arter og vandforhold. Flere træer kan være godt ét sted og fortrænge værdifulde arter i et naturligt åbent landskab et andet.
Følg sammenhængene ud over stedet
Lokale observationer kan pege på noget, der skal forstås på tværs af et opland eller et sammenhængende landskab. I Xochimilco er kanalerne en del af både dyrkningen og vådområdets levesteder. Vandets tilstand forbinder arbejdet på en chinampa med forhold opstrøms og beslutninger i byen. I Rhamna kan gårdskolens planteformering åbne spørgsmål om, hvilke planter der kan klare udplantning, og hvad der skal til for, at de overlever. Det foreslåede arboret ved gården har sin egen status på feltsiden.
Undersøg, hvad der faktisk ændrer sig
Lokale deltagere og fagpersoner kan vælge, hvilke arter, levesteder eller tegn på økologisk forandring der er relevante at følge gennem sæsonerne. Genbesøg kan vise, om forbedringer ét sted følges af pres et andet. Feltets Dagbog kan fastholde iagttagelsen og dens usikkerhed. Folk på stedet kan aftale, hvad der bør deles, og holde følsomme artsoplysninger tilbage.
Følg spørgsmålet videre
- Kanaler, dyrkning og levesteder i Xochimilco
- Planteformering og det foreslåede arboret i Rhamna
- Livsrigdom i bioregionen
- Levende landskaber
- Feltets Dagbog