Spiralweb udspringer af et spørgsmål. Hvad skal der til, for at mennesker kan leve af at passe på levende steder, og for at det, de lærer gennem arbejdet, kan ændre de beslutninger, der former vilkårene?
En afgrøde har en salgspris. Det kræver støtte over mange sæsoner at holde vand i landskabet, give plads til andre arter og give erfaringer med plejen af et sted videre. De, der nyder godt af arbejdet, kan være langt fra dem, der udfører det. Værdien kan rejse, mens regningen bliver. I en stewardship-økonomi organiserer vi arbejde, finansiering og beslutninger, så mennesker kan opretholde de livsbetingelser, de selv og andre arter er afhængige af. Det rejser spørgsmål om, hvem der bærer omkostningerne, hvem der kan ændre vilkårene, og hvordan følgerne kan få betydning for den næste beslutning. Nogle gange er svaret betaling. Andre gange er det en anden regel, mere tid eller en beslutning om at give et levested ro til at komme sig. Arter og levesteder har betydning i sig selv, også hvor beskyttelse giver ringe økonomisk afkast.
Stewardshipøkonomi og det liv, vi giver plads
I Kitgum visnede afgrøderne inden høsten under en tørke. Kitgum Community Foundation fortalte, at nogle husholdninger måtte bruge mere tid på at skaffe mad og havde mindre tid til fælles arbejde. Da der var mindre at sælge, blev det sværere at finansiere de næste skridt mod en madskov. Om folk har mad nok og tilstrækkelig indtægt til at fortsætte arbejdet gennem næste sæson, er med til at afgøre, hvad der kan vokse der på længere sigt.
Spiralweb arbejder gennem to forbundne offentlige rum. Spiralweb.earth viser stederne, relationerne og mulighederne for at arbejde sammen. Spiralweb Papers giver andre adgang til idéerne, kilderne og redskaberne bag arbejdet, så de selv kan undersøge og bruge dem. Et spørgsmål på Papers kan føre til et sted, hvor det har betydning. Det, folk lærer dér, kan ændre en tekst, et redskab eller den måde, vi støtter arbejdet på.
Du kan begynde med et spørgsmål fra dit eget arbejde. Hvis du køber fødevarer, kan du spørge, om dine indkøbsvilkår giver dyrkerne tid og råd til at tage vare på jorden. Hvis du undersøger vand eller levesteder, kan du se, hvordan de mennesker, der lever med de forhold, selv stiller spørgsmålet. Du kan følge et spørgsmål fra det offentlige materiale til de mennesker og steder, det angår. Vil folk undersøge noget sammen, kan de aftale, hvad hver især bidrager med, hvem der kan træffe hvilke beslutninger, og hvordan de bruger det, de lærer, i det videre arbejde.
Café Sofia · EN er ét sted at begynde. En kort tekst eller en samtale kan hjælpe dig med at sætte ord på noget, du har lagt mærke til i dit eget arbejde. Vil du følge spørgsmålet videre, er biblioteket på Papers bygget op omkring to spiraler. Den første begynder med opmærksomhed, kropslig erfaring, relationer og de betingelser, der gør omsorg og ansvar muligt. Den anden følger spørgsmålene ind i landskaber, arbejde, organisationer og offentlige beslutninger. Vi holder begge for øje, fordi en bevillingsregel eller en aftale kan ændre, hvad folk kan nå at lægge mærke til, hvad de kan lære, og hvad de har mulighed for at gøre.
At lære med et sted
Siden Fields viser, hvor folk allerede arbejder, hvilke spørgsmål der tager form, og hvad der endnu skal aftales. Et AnchorPoint er en lokalt forankret relation, som gør det muligt at arbejde med et fælles spørgsmål over tid. Kontinuiteten gør det muligt at se, hvad der fulgte efter en beslutning, lægge mærke til ændrede vilkår og sammen afgøre, hvad der skal ske nu.
Læringen begynder med den viden, folk får ved at leve og arbejde et sted. En dyrker kan opdage, at vandet samler sig andre steder end før, længe inden nogen kan forklare hvorfor. En anden kan genkende forandringen fra en tidligere sæson. En måling eller et gammelt kort kan hjælpe med at besvare et spørgsmål, som iagttagelserne lader stå åbent. Det er tanken bag Knowing From the Ground · EN. Folk kan fastholde det, de ved, i en form, de kan vende tilbage til. De kan trække på andre former for viden og dokumentation for at se, hvad der holder, og hvad der må tænkes om.
Flere mennesker kan følge de samme ti kvadratmeter og lægge mærke til forskellige ting. De kan også følge dele af et større område, der hænger sammen gennem vand, arter eller arbejde. En iagttagelse ét sted kan give andre grund til at vende tilbage og se efter på deres eget sted. Spørgsmålet er med til at afgøre, hvor langt feltet rækker. En ændring i, hvor vandet samler sig, kan føre undersøgelsen over et skel, længere op i vandoplandet eller hen til en aftale om, hvem der må tage vand. I Feltets Dagbog kan man fastholde det, man vil vende tilbage til. En working wager gør det tydeligt, hvad man forventer, hvorfor man forventer det, og hvad der kan få én til at ændre opfattelse.
I Doukkala giver en eksisterende plantage og et åbent areal på samme ejendom forskellige udgangspunkter for at spørge, hvad der kan vokse, hvor meget vand det kræver, og hvem der kan holde plejen i gang. Et spørgsmål om jorddække kan føre til et andet om, hvordan vandet fordeles på ejendommen. En person fra et andet felt kan være kritisk ven ved at spørge til noget, gruppen måske har overset. De, der udfører arbejdet, kan afgøre, hvad der er værd at prøve. Det, de finder ud af, kan give en forsker eller Spiralweb grund til at genoverveje en metode.
En art kan vende tilbage, samtidig med at vandet bliver knappere, eller de mennesker, der udfører arbejdet, får mere at bære. Hver forandring fortæller os noget, og forskellige mennesker får øje på forskellige dele af det, der sker. Vi bruger ordet feltintelligens om det, der bliver synligt gennem disse forskelle og konsekvenser. Tilsammen kan de vise, at det spørgsmål, man begyndte med, var for snævert.
Spiralen gør det muligt at vende tilbage til stedet og se, om spørgsmålet, forklaringen eller næste skridt skal ændres. Nettet forbinder folk med andre steder, med mennesker, der ved noget andet, og med organisationer, der kan ændre nogle af deres vilkår. AnchorPoints kan udvikle sig i forskellige retninger og stadig hjælpe hinanden med at se, hvad de ellers kunne have overset.
De to hjemmesider giver denne bevægelse en praktisk form. Med de berørtes samtykke kan erfaringerne nå frem til dem, der kan ændre en aftale, et budget eller en praksis. Folk i feltet kan vende tilbage til stedet og se, hvad ændringen gjorde muligt, og hvem der bar omkostningerne. Vi kalder det at internalisere ansvar, når de følger kan forme den næste beslutning. Spiralwebs egne ordninger er åbne for samme undersøgelse. Hvis et rapporteringskrav tager tid fra arbejdet med at passe på stedet, skal de, der udfører arbejdet, kunne bede os om at ændre kravet.
Det åbne register over arbejdshypoteser · EN gør vores egne antagelser tilgængelige, så andre kan stille spørgsmål til dem. Atlas sætter dem ind i den større undersøgelse.
Atlas over en levende arkitektur
Citizen science, AI og Orwell-testen
Citizen science kan begynde med, at mennesker stiller deres egne spørgsmål til et sted, de kender. De vælger, hvad de vil følge, og hvordan de vil fastholde det. De kan sammenholde deres iagttagelser med andres erfaringer eller ændre spørgsmålet efter endnu et besøg. De kan invitere en forsker til at hjælpe med at afprøve en mulig forklaring. Folk, der lever og arbejder på stedet, kan spørge, om forklaringen passer med det, de har set, og hvad den overser. Undersøgelsen skal give dem noget, de kan bruge i deres eget arbejde.
Vores arbejdshypotese er, at AI-støttet citizen science kan hjælpe mennesker med at dele den viden, de udvikler i deres egen praksis, i en form, som andre kan undersøge og korrigere, og som institutioner kan handle på. Det kan også give folk et stærkere grundlag for at stille spørgsmål til de beslutninger, der former deres arbejdsvilkår.
I AI in Right Relationship · EN beskriver vi, hvordan vi bruger AI i arbejdet. Vi bruger AI til at formulere og revidere tekster, sammenholde kilder, se forbindelser mellem teksterne på Papers og arbejde på tværs af sprog. En gruppe kan vælge at bruge AI til at sammenholde iagttagelser, finde kilder, skrive et udkast eller oversætte det. Folk, der kender materialet, skal kunne kontrollere, hvad systemet har gjort. I en oversættelse kan en usikker iagttagelse komme til at lyde som en sikker konklusion. De, der gjorde iagttagelsen, skal kunne opdage og rette det, før oversættelsen deles.
En telefon kan hjælpe folk med at fastholde det, de lægger mærke til, som en lydnote, et foto eller en kort beskrivelse. Når flere menneskers iagttagelser fra samme sted genbesøges over flere sæsoner, kan de vise sammenhænge, man ville overse ved et enkelt besøg. Vi kalder det pixelering, når flere menneskers iagttagelser over tid tegner et mere detaljeret billede af stedet. De, der lever og arbejder dér, vælger, hvad de ser efter, hvad de fastholder, og hvornår de ser igen. De kan ændre spørgsmålet, efterhånden som deres forståelse vokser.
Brug af en persons bidrag til forskning, upload til en AI-tjeneste eller offentliggørelse kræver særskilt tilladelse til den konkrete brug. Folk skal kunne korrigere en fremstilling dér, hvor den bruges, og sige nej til videre brug. Ansvaret for en beslutning, der følger af arbejdet, ligger fortsat hos en person eller et organ med det relevante mandat.
De samme redskaber kan give en organisation større magt til at se, klassificere og handle. Orwell-testen spørger, om de berørte får en tilsvarende mulighed for at forstå, hvad der foregår, anfægte en fortolkning, standse en uretmæssig brug og få rettet op på følgerne. Vi udviklede testen i arbejdet med kommunal AI. Her stiller vi samme spørgsmål til rapportering og finansiering, hvor adgangen til at indsamle oplysninger også kan give en organisation større magt til at handle på dem. Hvis en bevillingsgiver bruger en iagttagelse til et formål, gruppen aldrig har sagt ja til, hvem kan så standse brugen? Hvis iagttagelsen blev læst forkert og førte til en beslutning, hvem kan så få beslutningen taget op igen? De spørgsmål har betydning allerede, når folk vælger, hvad de vil fastholde og dele.
Sådan blev teksten til. På de AI-tjenester, vi bruger, giver vidensstewarden sine prompts mundtligt og udvikler teksten i dialog med systemet. Systemet formulerer udkast til passager ud fra det, der bliver sagt. Vidensstewarden læser med, svarer tilbage og står inde for formuleringerne. I en redigering blev beskrivelsen af, hvordan man fastholder en iagttagelse, stående, mens pointen om, at erfaring med et sted allerede er viden, forsvandt. Vidensstewarden pegede på det, og argumentet kom med igen. Læsere kan gøre indsigelse mod fremstillingen på baggrund af kilderne og de berørtes erfaringer.
Hvad kan rejse, og hvem beslutter?
En fælles undersøgelse har brug for en hukommelse, folk kan efterprøve. PG Ledger · EN kan forbinde udvalgte iagttagelser med beslutningerne, det arbejde og de udgifter, de førte med sig, og det, der skete bagefter. Penguin Dashboard hjælper med at holde tre spørgsmål åbne samtidig. Hvordan har stedet det? Kan de mennesker, der bærer arbejdet, fortsætte? Kan de berørte få indflydelse på beslutninger og få en aftale taget op igen? Mere vegetation kan være et godt tegn. Det kan også betyde mere arbejde for mennesker, der allerede er pressede, eller et større vandbehov. Hver følge har betydning, når folk beslutter, hvad der skal ske.
Penguin Economics · EN har navn efter kejserpingvinerne, der skifter plads, når flokken bevæger sig, så de samme dyr ikke behøver blive stående yderst i kulden. Vi bruger det billede til at spørge, hvem der igen og igen bærer den sværeste del af arbejdet, og hvordan tid, løn, støtte og beslutningsrum kan fordeles. Nogle gange må selve arbejdet ændres.
En bevilling kan betale for at etablere et levested, mens de mennesker, der passer det, står med flere års vedligeholdelse. Vedvarende, lønnet arbejde bliver muligt, når aftalerne dækker den tid, det tager at passe stedet, koordinere arbejdet og vende tilbage for at se, hvad der skete. Dyrkningen kan give en del af indtægten. Bevillinger eller aftaler med andre, der nyder godt af plejen, kan dække mere. Det, folk lærer, kan ændre, hvad en senere aftale betaler for.
Når et spørgsmål kræver et svar fra nogen uden for feltet, er Institutional Bridge · EN et sted at begynde. En fond kan tilbyde finansiering, et universitet kan bidrage med faglighed, og en myndighed kan have mandat til at ændre en bestemt beslutning. De mennesker, der lever og arbejder på stedet, ved, hvad arbejdet indebærer, og hvilke forhold et svar skal tage højde for. I Xochimilco kan du følge spørgsmålet om, hvem der vedligeholder kanalerne, fra feltbeskrivelsen til Papers-teksten Land, Water and Living Stewardship · EN og videre til broen · EN, hvor spørgsmålet er, hvad en institution har mandat til at ændre. Samtalen kan vise, hvor dyrkerne kan handle, hvad en indkøber kan ændre, og hvor en myndighed må træffe en beslutning. Den kan også vise, at institutionens egne krav gør plejen sværere. Hver part kan tage ansvar for det, den kan ændre, og vende tilbage for at se, hvordan ændringen påvirkede de andres arbejde.
Det, der kommer tilbage, har lige så stor betydning som det, man vælger at dele. Et svar kan give folk noget, de kan bruge i deres eget arbejde. Det kalder vi et Local Return. Folk kan også aftale at dele udvalgt læring som et Field Return med tilstrækkelig sammenhæng til, at andre kan se, hvad der skete, og hvad der stadig er usikkert. De berørte kan aftale, hvad de deler, hvorfor de deler det, og hvem der kan handle på det. Flow and Return Protocol · EN beskriver, hvilken sammenhæng, usikkerhed og tilladelse der skal følge med det, der deles. Protokollen om mandat, pause, afvisning og korrektion · EN beskriver, hvordan folk kan anfægte eller standse en brug. En institution kan ændre et krav, lade et spørgsmål stå ubesvaret eller flytte en byrde et andet sted hen. Når svaret kommer tilbage til de berørte, kan de se, hvad der ændrede sig, og spørge, om Spiralweb selv skal arbejde anderledes.
Hvad vi arbejder med sammen
Foreningen udvikler fem arbejdsområder, der ofte mødes samme sted. Biodiversitet og bioregional regenerering spørger, hvad der skal til, for at arter og levesteder kan trives på tværs af et landskab. Bevidst samskabte fødevaresystemer spørger, hvordan mennesker kan forme den måde, mad dyrkes og deles på, og hvordan arbejdet kan fortsætte over tid. Learning with Living Fields er et program under udvikling, der tager afsæt i spørgsmål, folk allerede stiller dér, hvor de arbejder, og giver dem måder at lære sammen på. Stewardship-økonomi følger arbejdet ind i levevilkår, finansiering og beslutninger. Regenerativ finansiering i praksis følger, hvor pengene går hen, hvilke vilkår der følger med, og hvem der kan ændre aftalerne og bære arbejdet videre.
I arbejdet med biodiversitet kan et spørgsmål vokse ud af noget, folk allerede gør eller gerne vil forstå. I Xochimilco kan arbejdet med at passe kanalerne føre til spørgsmål om, hvilke arter der finder levesteder dér, og hvordan forhold opstrøms påvirker dem. Det kan føre undersøgelsen ud over det enkelte sted. Folk, der udfører arbejdet, kan sammen med deres samarbejdspartnere afgøre, hvad der er værd at følge.
Spiralweb Stewardship Forening kan indgå aftaler, koordinere fælles arbejde og forvalte midler. First Field Flow er én måde at støtte det arbejde på. Med partnere i Marokko, Uganda og Mexico har vi udviklet Learning with Living Fields med afsæt i spørgsmål fra Doukkala, Kitgum og Xochimilco. En fælles ansøgning med Universidad Anáhuac México som hovedansøger søger finansiering til en bestemt fase af programmet med betalt tid, faglig støtte og udveksling mellem felterne.
Finansiering er med til at afgøre, hvad folk har tid og råd til at gøre. Den kan støtte arbejdet med at passe på jord og levesteder, betale folk for deres arbejde og bære den koordinering, der gør det muligt at blive ved med at lære og genbesøge aftaler. Water Into Dry Riverbeds · EN undersøger, hvordan finansiering kan dække de behov i et tempo, der passer til stedet og til de mennesker, der udfører arbejdet. Finansiering giver ingen ret til at bestemme lokalt. Beslutningsretten ligger fortsat hos dem, der har mandat til at træffe de lokale valg. Samarbejdspartnere tager det ansvar, de har aftalt, og offentlige organer handler inden for deres egne mandater.
Hvor arbejdet står. Teksterne og redskaberne kan bruges åbent, og feltsiderne beskriver eksisterende relationer og arbejde under forberedelse. En lokal steward i Kitgum er begyndt at bruge et af PG Ledgers formater. Ingen af felterne har endnu en fast fælles praksis for at bruge Ledger, og den offentlige hylde for Field Returns er stadig tom. Den fælles ansøgning er indsendt. Det fælles feltarbejde, den foreslår, afhænger fortsat af finansiering og lokale aftaler.
Spiralweb er én vej ind i et bredere regenerativt arbejde. De mennesker og organisationer, du møder her, bringer deres egen viden, deres egne forpligtelser og deres eget arbejde med sig. Når en undersøgelse fører til en beslutning, kan de vende tilbage til stedet og stille de tre spørgsmål igen. Hvad ændrede sig for stedet og for de arter, der lever dér? Kan de, der bærer arbejdet, fortsætte? Kunne de berørte få indflydelse på den næste beslutning?
Version 0.1 · Dansk paralleludgave · AI-støttet redaktion · Ansvarlig videnssteward Lars A. Engberg